Så gjorde vi det igen !!!
🙂
Vi fik høstet alle pil, sorteret dem alle og trukket alt i længde, på nær to sorter.
Vi mødtes - som vi plejer - hos Henny og Ove til foreningens årlige pilehøstedag. Vi var 23 tilstede det meste af dagen - herunder var ca halvdelen forholdsvis nye medlemmer, som ikke tidligere har deltaget i høst. En var med for allerførste gang, og har endnu til gode at flette.
Hvor heldig kan man have lov til at være ? Super vejr, fantastisk engagerede, hjælpsomme og glade mennesker Et skønt sted at være, hos et fantastisk værtspar!
Vi startede ud som altid - med rundstykker, kaffe og en lille éen af Hennys hjemmelavede. Til frokost fik vi, som vi pleje,r gullash suppe med hjemmebagte flutes. Den suppe smager simpelt hen SÅ GODT, og alt andet ville være utænkeligt til vores årlige Pilehøst. Til kaffen var der igen hjemmebagt kage.
Så TUSIND tak til ALLE der var med til at gøre dagen til en dejlig dag 😀
PS. Dagen efter var det snestorm ❄️
På bestyrelsens vegne Lene Winces
Lukket for tilgang til foreningen.
Grundet meget stor tilgang til Jelling Pileflettelaug i den seneste tid, kan vi desværre ikke tage imod flere nye medlemmer.
Så snart det bliver muligt at melde sig ind i foreningen igen vil vi annoncere det her på hjemmesiden.
For nuværende medlemmer:
Betaling på kr. 100,- sker via vores medlemsportal og bliver automatisk trukket 1. august hvert år, til kommende sæson. (Husk at tilknytte dit betalingskort til dit medlemskab).
Ved manglende betaling vil man ophøre med at modtage indbydelser m.m. fra Jelling Pileflettelaug.
EFTERLYSNING
Vi mangler altid gode billeder til brug her på hjemmesiden.
Så derfor: kast dig over bunken af flettebilleder og send nogle af de bedste til vores Webmaster.
På forhånd tak! :-)